Opdatering 26. april 2022
Datoen er nu ændret til den 1. maj 2022, og som annonceret nedenfor, så starter vi klokken 10. Vi er klar over at alle heller ikke kan denne dag, men det vil nok gælde alle de dage vi valgte. Ole fra nr. 152 vil være organisator på dagen.
Opdatering 5. april 2022
Der er flere der har gjort bestyrelsen opmærksomme på at den valgte dag, falder sammen med gymnastikopvisning i Vindinge. Derfor har vi besluttet at udskyde Grøn Dag. Vi vender snarest tilbage med en ny dato.
Den 1. maj 2022 vil bestyrelsen gerne invitere alle beboere til at deltage i det vi har døbt Grøn Dag. Det er en formiddag hvor vi sammen får gået vores fællesarealer igennem og får ryddet op, repareret eventuelle ting der trænger og har lidt hyggeligt samvær med hinanden.
Vi har lavet en foreløbig liste over ting der kan tages fat i:
- Samles affald over det hele
- Tjekke alle lamper, står de fast/skævt
- Tjek at alle grusstier ser pæne ud og ikke har ukrudt eller lign
- Fjerne eventuel bjørneklo eller andet stort ukrudt på vold
- Alle træer og beplantning tjekkes om noget er gået ud
- Større grene på volden skal fjernes
- Flere pæle ved træer skal tjekkes og evt udskiftes
- Fjerne store sten på legepladserne
- Feje ved alle gæsteparkeringspladser
- Lave et forsøg med en gæsteparkeringsplads hvor skærverne fjernes og se om det gør dem lettere at vedligeholde
- Plantning af påskelilje løg – der vil blive opsat en kasse hvor man kan donere sine påskeliljeløg.
- Feje vejen ind fra Tingvej, og fjerne grene fra stormene
Praktiske oplysninger:
Vi mødes kl 10:00, søndag den 1. maj 2022, ved den lille legeplads og fordeler opgaverne mellem de fremmødte. Ole fra nr. 152 vil være organisator på dagen. Medbring gerne en kost, rive eller andet relevant redskab, og skulle der være en eller to der har adgang til en trailer, hvor vi kan lægge affald og få det kørt på genbrugspladsen, vil det være dejligt.
Vi arbejder i ca. et par timer og slutter dagen af med en sodavand eller en øl – skulle der være nogen der vil bage en kage er vi sikker på det vil blive vel modtaget.
De bedste hilsner,
Bestyrelsen GF Toftebuen
Hej bestyrelsen
Det er sammen dag som gymnastikopvisningen i Vindinge, kunne forestille mig, der er mange der vil deltage i dette.
Tak for oplysningen Marieke, det var vi ikke opmærksomme på. Vi vender det lige i bestyrelsen og ser om vi evt. skal finde en anden dag.
Hej.
Er i opmærksomme på, at der samme dato er gymnastik opvisning i hallen?
Hilsen Katja nr 118
Sendt fra min iPhone
Den 2. apr. 2022 kl. 15.39 skrev Toftebuen :
bestyrelsentoftebuen posted: ” Den 30. april 2022 vil bestyrelsen gerne invitere alle beboere til at deltage i det vi har døbt Grøn Dag. Det er en formiddag hvor vi sammen får gået vores fællesarealer igennem og får ryddet op, repareret eventuelle ting der trænger og har lidt hyggelig”
Hej Katja,
Se svar ovenover.
Hej bestyrelse
Det er dejligt at stå lørdag morgen kl 10 til grøn dag også opdage at der ikke er andre der kommer.??man har flyttet det man ellers skulle for dette Kommer hjem og går på forenings side og kan se det er flyttet til i morgen, der kan man så ikke. Eller et godt initiativ. Det ville være smart at sende den slags ændringer på samme måde som man sendte indkaldelse, pr mail Jeg ved også fra naboer jeg har talt med at de slet ikke er klar over der er noget der heder grøn dag. Hvis dette skal Løkkes, så måske ( ved godt i nægter at brug FB ) men hvis bare en af jer lige kom til at nævne dette, måske så fler ville vide det, jeg tror rigtig mange får deres oplysninger der.
God arbejdslyst
Hent Outlook til iOS ________________________________ Fra: Toftebuen Sendt: Saturday, April 2, 2022 3:39:41 PM Til: Bo Vilhelmsen Emne: [Nyt indlæg] Grøn Dag i Toftebuen
bestyrelsentoftebuen posted: ” Den 30. april 2022 vil bestyrelsen gerne invitere alle beboere til at deltage i det vi har døbt Grøn Dag. Det er en formiddag hvor vi sammen får gået vores fællesarealer igennem og får ryddet op, repareret eventuelle ting der trænger og har lidt hyggelig”
Vi beklager meget at der ikke blev sendt noget ud, men som det er i dag har vi ikke mulighed for at sende email til beboerne, og desværre sender vores hjemmeside system ikke en besked når et indlæg bliver opdateret, men kun når det er nyt. Vi ville prøve at se om det teknisk er muligt at få sendt beskeder også ved opdateringer.
Til information så blev nævnt på Generalforsamlingen i torsdags at den nye dato var 1. maj.