Nedenfor finder I Formandens beretning samt referat fra Generalforsamlingen, afholdt den 21. april 2024. Begge kan downloades nedenfor.
Bilag
Referat fra Generalforsamlingen
Generalforsamling d. 21. april kl. 19 – Grundejerforeningen Toftebuen, Vindinge
Referent Ole Bille
Formand Jan Pedersen bød velkommen – foreningen er vært med øl + vand
- John Mogensen blev enstemmigt valgt med applaus – John takkede for valget og kunne konstatere af generalforsamlingen var beslutningsdygtig iht. vedtægterne.
- Bestyrelsens beretning blev fremlagt ved formand Jan Pedersen (beretning vedlægges/uploades sammen med referat)
- Kasserer Henrik fremlagde revideret og godkendt regnskab
- Budget for 2024 blev godkendt efter et par spørgsmål fra salen
- Forslag 1 fra bestyrelsen: Vedtægtsændringer, bestyrelsen konstituerer sig selv: 42 for og 2 imod. Pga. mindre end 50% af medlemmer var mødt op til den ordinære generalforsamling – kunne pkt. ikke vedtages – det kræver en ekstraordinær generalforsamling inden for 4 uger
Forslag 2 fra bestyrelsen: Nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af grønt areal til biodiversitet – forslaget blev vedtaget og arbejdsgruppen består af: TB 121 Marieke – TB 148 Jean – TB 134 Bente – TB 144 Jan – TB 130 Jonas
Forslag 3 fra TB 4 Inger Nicholson: Honorering af bestyrelsesmedlemmer – forslag blev trukket tilbage af forslagsstiller
Forslag 4 fra TB 144 Jan Pedersen: Godtgørelse for foreningsarbejde – forslaget blev vedtages 42 for 1 imod det kræver dog ekstraordinær generalforsamling inden for 4 uger iht. vedtægterne - Valg af formand: Jan Pedersen blev opfordret til at genopstille – hvilket Jan tog imod
- Valg til bestyrelsen: Henrik Enquist TB 148 – Charlotte Henriksen TB 142 – Lena Pedersen TB 16
Valg til bestyrelsessuppleant Lærke Rau TV 21E - Valg til revisor Louise Curtis Veng TB 123
Valg til revisorsuppleant Tina Borglykke TB 47 - Valg af kasserer Henrik Enquist TB 148 – Suppleant TB 20 – Ninna Pedersen
- Eventuelt
- Det opfordres til at sætte farten ned – der køres stærk på ’hovedvejen’ i Toftebuen
Adam TB 111 – Tonny TB 109 – Martin TB 5 – Katrine TB 74 – Jonas TB 130 – Jan TB 144 er ny arbejdsgruppe for fartdæmpende foranstaltninger i Toftebuen - Det ses ofte at ’en bil parkerer’ i svinget på Toftebuen lige inden udkørsel til Tingvej – det er ikke hensigtsmæssigt for trafiksikkerheden
- Kan der opsættes skilte for ’ingen gennemkørsel’ ved begge indkørsler til Toftebuen?
- Betonklods ved indkørsel til Toftebuen ved Lønbjergvej har til hensigt at sikre at der ikke ’skæres’ i svinget for ind og udkørsel – der er ingen planer om at fjerne betonklodsen så længe anlægsarbejdet med fjernvarme foregår og trafikken belaster Toftebuen
- Skilt med ’Toftebuen’ mangler ved Lønbjergvej – L&R forelægges om det er ’glemt’
- Hvad kan der gøres for at flere medlemmer møder op til generalforsamlingen, skal det koste et beløb – alle opfordres til at møde op den ene gang om året
- Flere Vindinge borgere lufter hunde i Toftebuen det ses at ’efterladenskaber’ ikke opsamles
- Det opfordres til at sætte farten ned – der køres stærk på ’hovedvejen’ i Toftebuen
Mødet slut kl. 20.30 – Jan takkede for fremmødet – dirigent John fik overrakt en flaskevin for hvervet som dirigent.
Formandens Beretning
GENERALFORSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN TOFTEBUEN 2024
FORMANDENS BERETNING
Toftebuen den 21. april 2024
Så har jeg fået æren i at give et referat af det forgangne år i Grundejerforeningen Toftebuens bestyrelsesarbejde.
Bestyrelsen bestod efter sidste generalforsamling af 4 medlemmer, men desværre måtte Thomas melde forfald på grundet personlige årsager.
Bestyrelsen vil gerne takke for det arbejde, med bl.a. at få foreningens CVR-nummer og VIRK., lidt tunge officielle adgange, opdateret og på plads.
Et arbejde vi skylder dig stor tak for.
Jeg har valgt at starte med en gennemgang af de “store” sager, der har været overført fra tidligere år, så sager der startede i det forgangne år, endelig andre sager herunder henvendelser fra medlemssager og til slut bestyrelsen.
Fjernvarme
Det er helt klart den sag, der har krævet de fleste resurser, men nu kan vi heldigvis snart se afslutningen på det projekt, men et lille tilbageblik skader ikke.
Arbejder har fra start været delt op mellem 2 entreprenører, den ene har fra Tingvej og op til varmecentralen og den anden som har fra varmecentralen og så ned til Tingvej, det er det arbejde der foregår nu.
Der har været arealgennemgange, hvor FORS, Kommunen Tekniskforvaltning, div. rådgiver, entreprenør og berørte grundejerforeninger og enkelte grundejere deltog.
De 2 gennemgange er foregået i en god konstruktiv ånd, god dialog og ikke mindst også med en sund portion humor.
I forbindelse med den del, der går fra Tingvej og til varmecentralen (trampestien ved de røde rækkehuse) fik vi lavet en god aftale med FORS og entreprenør om, vi får anlagt en grussti (slotsgrus som lokalplanen kræver) hele vejen fra varmecentralen og ned til Tingvej, samt en ny og betydelig mere bruger venlig trappe i stedet for den gamle.
Vores andel blev på kun 14.750 kr. + moms, hvilket er ganske billigt.
Gravearbejdet har desværre kostet et par træer neden ved trappen ved Tingvej, og kommer til at koste det sidste træ dernede, livet.
Det skyldes, gravearbejdet har kappet nogle store rødder, der så nu gør at træet er begynder at hælde ind mod naboens bygning.
Men heldigvis, så har gravearbejdet nok ikke beskadiget det store træ oppe ved varmecentralen, vi afventer den endelig afgørelse om dette, alt tyder på det bliver stående.
Trafikomlægningen betød, vi desværre fik ledt en ganske betydelig stor mængde køretøjer, en mange 100% stigning, ind via enten Tingvej eller Lønbjergvej.
Efter flere henvendelser til bestyrelsens medlemmer, så begyndte arbejdet med at se, om vi kunne få etableret nogle midlertidige fartdæmpende foranstaltninger på vores stamvej, samt en sikring af vores fortov, på hjørnet af Toftebuen og Lønbjergvej.
Det var bare ikke så lige til som det lyder, da der er mange kokke, der skal spørges/høres: Entreprenører, FORS, kommunen og politiet.
Flere mails mange telefonsamtaler senere, kom der endelig OK fra kommunen til der kunne etableres fartdæmpende foranstaltninger, læs der stod ikke skulle men kunne, de havde udpeget nogle steder, hvor de mente de kunne etableres.
Den udførende og betalende part var entreprenøren.
Ja, den første placering var ikke optimal, lidt skriverrig og nogle opringninger senere, så blev det så lavet om.
Det resulterede så i kørsel i græsrabatten og på fortovet, så blev kørsel på fortovet hindret med en betonklods med tydelig afmærkning.
Men ak, nogle ganske få beboere, et bestyrelsesmedlem fra en anden grundejerforening klagede til diverse interessenter.
Så fik entreprenør påbud om, at fjerne bumpene med det samme, og så var det slut med dem.
Så derfor, kom der ikke flere foranstaltninger!!
Grunden til der ikke blev arbejdet på at få nye var, jeg vurderede, arbejdet med at få lov til at få lavet en anden form for fartdæmpning, ikke ville kunne nås inden for den tidshorisont, som vi havde for afslutning på arbejdet på Tingvej.
Lidt positivt kom der dog ud af det, jeg fik igangsat en uformel møderække, med vores 3 nabo grundejerforeninger.
Vi har aftalt at mødes et par gange om året, hvor formændene og udvalgte bestyrelses- medlemmer deltager, for at informere de andre om, hvad der sker i deres foreninger, samt udfordringer som kunne have andres interesse.
Næste møde vil blive i Q4.
I øvrigt har formændene lovet, at de på deres generalforsamlinger, vil henstille til deres medlemmer, om ikke at benytte Toftebuen som en genvej.
Om det hjælper, må tiden vise.
Fakta er stadig, der bliver stadig kørt stærkt, nogle gange rigtig stærkt, på stamvejen, både af udefra kommende, men sandelig også af beboere.
Så bestyrelsen vil gerne appellere til, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge muligheder for, at få lavet fartdæmpende foranstaltninger på min. stamvejen.
Det er ikke et arbejde bestyrelsen ikke kommer til at stå for, men det er jo frit for et eller flere af medlemmerne, om de vil deltage i gruppen.
Støjvolden mod Vindinge
Kommunen har meddelt de involverede parter, klager og GF Toftebuen, at kommunen ikke vil forlange en yderlig beplantning af volden, da de mener den eksisterende beplantning opfylder lokalplanen.
Kommunen vil dog ikke modsætte sig, hvis der i fremtiden bliver plantet et eller flere træer på volden.
Bestyrelsen har noteret sig dette, og betragter dermed sagen som afsluttet.
Det kan oplyses tidligere har undertegnede, fået Lind & Risør til at plante en antal ekstra træer på vores område, uden beregning.
Skelsagen
Der har været flere møder med vores nabo, vi er kommet til enighed om, hvad der skulle plantes.
Det tog lidt tid, men begge parter er tilfredse med kompromis, nemlig en syrenhæk.
Efter aftale er hækken plantet på deres grund, dermed er det dem, der står for den fremtidige vedligeholdelse af hækken.
Som Annette og Jens sagde:
“Vi er glade for resultatet, selv om vi ikke viste hvad det var vi satte i gang”.
Så nu kan vi glæde os alle til den vokser op og får blomster.
Henvendelser
Der har været henvendelser til bestyrelsen og til enkelte medlemmer (ikke drift relateret) om bl.a.:
Hunde der ikke holdes i snor, hvor den lufter hunden, ikke har styr på hunde/ikke kan kalde den til sig.
Det har resulteret i mindst 2 gange, hvor hunde har jagtet bl.a. vores harer.
Luftning af hunde.
Bestyrelsen skal minde om, at hundeloven foreskriver, hunde holdes i snor, dette gælder også i Toftebue.
Hundeprutteposter smides stadig på fællesarealerne, i stedet for de tages med hjem og lægges i skraldespanden.
Parkering på P pladsen samt gæsteparkering.
Det opleves udefra kommende, benytter vores P plads til langtidsparkering.
Naboer udenfor Toftebuen, benytter P pladsen når de har fester gæster. Der holder bl.a. varebiler dagligt på gæsteparkeringspladserne, der holder også trailer, campingvogne, mobilehomes i lange perioder. Det oplyses, det er beboers køretøjer.
Brug af fællesarealerne
Som navnet siger, så er det vores alles, ikke det enkelte medlems. Så man har ikke som medlem, en fast råderet til en del af vores fællesarealer.
Skal man fx. afholde en fødselsdag, hvor man opsætter en hoppeborg, opstille et fodboldmål, lavee en skattejagt, holdee en picnic eller lign, forventes det, man fjerner tingene kort tid efter, laver en oprydning herunder samler affald op, så området efterlades i samme stand som da man kom.
Dette sikrer, vi til stadighed har flotte og ryddelige fælles arealer, samt vores gartner kan passe vores arealer uden problemer eller merarbejde og betaling.
Arealerne må ikke benyttes som oplagsplads for byggematerialer, P plads for lastbiler eller som genvej for biler.
Skal man som beboer have håndværkere, der skal udføre arbejde, hvor man bliver nødt til at benytte fællesarealerne, skal man kontakte bestyrelsen.
Sammen foretages der en gennemgang før og efter arbejdet, således beboeren kan evt. få oplyst, hvad vedkommende foretages, for at reetablere området, til den oprindelige stand.
Dette sker for beboerens regning.
Bestyrelsen
Som nævnt, er vi desværre nu kun 3 medlemmer af bestyrelsen, samt en kasserer.
Det er bestyrelsens store håb, meget store håb, at der er 2 – 3, der stiller op til bestyrelsen og eller som suppleant.
Kunne vi få en referent, en suppleant til kasserer og revisor posten bliver vi superlykkelige.
Hvorfor nu det, jo fordi vi er alt for sårbare, når vi kun er 3 i bestyrelsen, en kasserer og en revisor. De to sidste er der ikke en suppleant til i år.
Så vil nogle nok spørge om, tager arbejdet ikke meget tid.
Hertil er det korte svar:
NEJ, DET GØR DET IKKE!
Sådan som jeg ser det, med den erfaring jeg har, så har vi overstået de store tunge resursesager, og jeg har siddet i bestyrelsen, siden den blev stiftet.
I dag mødes vi en 6 – 8, gange årligt, møderne taget som regel under 1 ½ time, tager de 1 ½ time eller lidt mere, er det fordi vi snakker om andre ting.
Deltager du i bestyrelsen, får indflydelse og bestemmer stor set selv, hvad du gerne vil arbejde med. Og du er med til at gøre en forskel.
Og ja, jo flere der er med i bestyrelsen, jo mindre arbejde er der i det.
HUSK PÅ, BESTYRELSEN I DAG ER ULTRA SÅRBAR, TÆNK PÅ HVAD DER VIL SKE, HVIS EN FRA BESTYRELSEN, VALGTE AT FLYTTE ELLER UDTRÆDE!
Der er et par gode mennesker, bestyrelsen gerne vil rette en stor tak til, det er Nina for at være en super hjælp for Henrik, vores kasser da han blev den nye kasser:
Den anden er Bjarne, der er vores IT-haj, som Lykke har døbt ham,
Det er Bjarne der styrer vores hjemmeside.
Når vi nu kommer ind på vores hjemmeside, skal bestyrelsen på det kraftigste anmode om, at alle jer der ikke har været inden på vores hjemmeside, og melde jer til, på www.toftebuen til at få information, når der kommer nyt. Gør det NU.
Grunden til denne kraftige opfordring er, bestyrelsen har besluttet, det var sidste gang, der bliver omdelt papir-info om generalforsamling samt referat.
For fremtiden vil bestyrelsen kun benytte hjemmesiden, til information om ting der har medlemmernes interesse, herunder også alt information der vedrører generalforsamlingen.
Jan Pedersen
Formand
PS
Bestyrelsen var og er, rigtigt meget skuffet over det meget ringe fremmøde til årets generalforsamling.
Det kan simpelthen ikke passe, over 70 % af Grundejerforeningens medlemmer, er lige glade med hvad der sker, samt ikke ønsker indflydelse.
Jeg er sikker på, at vi i bestyrelsen får nogle snakke om dette i løbet af det kommende år.