Kære medlemmer,

Vi har desværre opdaget en fejl i optællingen af de repræsenterede medlemmer ved den ekstraordinære generalforsamling den 30 september.

Da fejlen i optællingen har direkte betydning for, hvorvidt de to behandlede forslag er blevet godkendt eller forkastet, har bestyrelsen besluttet at erklære afstemningerne for ugyldige. Dette gøres for at sikre, at foreningens beslutninger træffes på et korrekt og gyldigt grundlag.

Vi vil derfor indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor de to forslag kan behandles og stemmes om på ny. Indkaldelsen med dato og tidspunkt sender vi ud snarest.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen