Vi har i august haft 1-års gennemgang af vores fællesområder med Lind&Risør.
Vi havde to eksterne konsulenter hyret ind til at hjælpe os, så vi sikrede at vi ikke missede noget vigtigt. Abdi fra Hartvig Consulting havde fokus på vejene og Kim fra Danske Anlægsgartnere kiggede på træer, buske mm. Begge var også med ved overdragelsen af fællesområderne for 1 år siden.
Derudover havde vi i bestyrelsen været rundt og kigge området igennem og noteret os de henvendelser der var kommet ind på mails fra beboerne.
Vi gik fællesarealerne igennem og havde en god dialog igennem hele mødet.
De ting der blev observeret blev noteret og fundet løsninger på.
Udbedringerne på veje og stier samt ny-plantning af træer og buske der er gået ud, vil ske her i efteråret.
Generelt er det dejligt at opleve, at vi har et meget fint, stort og generelt velholdt fællesområde.
You must log in to post a comment.